DEN LÆRDE SKOLES LÆRERE
401
ikke saa Sagen fra Reformens eget Synspunkt. Naar man i de senere Aar har set anderledes paa den i Skoleverdenen, er det maaske netop ogsaa under Indflydelse af de forandrede Lærerkræfter. Ønsker man nu Skolen ændret paa ny, gælder det altsaa om at lægge Grunden dertil gennem en Lærerstand, der magter at bære de ny Principper, at fylde ud i de ny Rammer.
Som det for et øjeblik siden blev fremhævet, har det været Tidens og Udviklingens Gang mere og mere at faa Øje for, at det at være Lærer er en væsentlig Opgave for et Menneske. Ikke en Opgave, der kan fejes af som et Tillæg til andre og vigtigere, eller som man kan ty til, naar man er ubrugelig til andre Samfundsopgaver. Alligevel er det kun omtrent 100 Aar siden, at man her i Danmark fik det første Lærerseminarium, overhovedet altsaa tænkte paa Nødvendigheden af en særlig Uddannelse til Lærei'virksomheden. Og hvad den højere Skole angaar, findes der jo desværre endnu den Pag i Dag saa godt som ingen Adgang til egentlig Læreruddannelse, skønt Lærerpersonligheden og Læreruddannelsen er de to Ting, som bærer ethvert Skolevæsen.
Saa helt ilde stillet har den offentlige lærde Skole alligevel ikke været, men rigtignok kun fordi den private Skole i ikke ringe Maal har givet Lærerne ved den offentlige Skole den praktiske Fordannelse, de ikke ad anden Vej har kunnet skaffe sig. Staten staar i Gæld derfor til det højere private Skolevæsen.
Men selv om man tænker sig Læreruddannelsen med Tiden saadan som Skolen kræver den, vil de daglige Tilstande, under hvilke Læreren virker, saafremt han ikke føler sig fri og ubekymret i Gerningen, i høj H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger.