406 DEN LÆRDE SKOLES LÆRERE
gaaende, men som en Kunst, der kræver særlige Betingelser m. H. t. Personlighed og Uddannelse, en Kunst, som gaar saa meget dybere end hvilken som helst anden Kunst, som den arbejder med et levende Stof, i hvilket intet Fejlgreb kan gøres om.
Ud fra disse Synspunkter forekommer det mig der er al Anledning til at søge Lærerstandens Stilling hævet, ogsaa for at lægge Grunden til en fremtidig Skolereform, og nu, da Sagen ligger for, at tage Lærernes økonomiske Forhold under alvorlig og velvillig Behandling.
Jeg skal ende med et Par Bemærkninger om underordnede Punkter.
Der staar i Lovforslaget, at man ved Sorø Akademis lærde Skole tænker sig Lærerne i Tegning, Sang og Gymnastik lønnede lavere end andre Adjunkter. Jeg véd ikke, hvad Princippet er heri. Hvis det er efter Fagenes formentlige Betydning, man her har villet trække en Grænse, er det sikkert rigtigere at ophæve denne, hvor den findes. Vi skulde helst, forekommer det mig, komme bort fra at henvise et Fag som Gymnastik, der har saa stor Betydning for den legemlige og derigennem for den aandelige Udvikling, til en lavere Rangklasse end de Fag, der mere specielt og direkte arbejder for den aandelige Udvikling. Naar den legemlige Uddannelse i vore Skoler staar saa daarligt, som den gør for Tiden, saa ligger dette for en væsentlig Del i, at man har stillet Lærerne i de derhen hørende Fag lavere end andre Lærere, ikke har forlangt samme aandelige Jævnhøjde af dem, ikke ydet samme Løn folderes Arbejde. Der er kun én Vej til at forbedre disse vigtige Forhold, det er den ogsaa her at kræve Lærerniveauet stillet paa Højde med Lærernes almindelige Maal. Ved Gymnastikken — og naar Tiden dertil kommer