UNIVERSITETSUDVIDELSE
409
indarbejde Oplysning i Befolkningen og derfor overflødiggør Universitetsudvidelsen. Der er ikke nogen Tvivl om, at denne Bevægelse efter en stor Maalestok har gjort og gør sin Nytte; men den kan ikke gøre alt. Der er navnlig en Ting, den ikke kan gøre: Den kan ikke komme hjem i Husene til Folk, den kan ikke tage Folk midt i deres praktiske Virksomhed og stille dem lige over for Oplysningens Opgaver, den maa nødvendigvis drage Folk ud af deres daglige Omgivelser, samle dem et halvt eller et kvart Aar, hvor længe det nu er, omkring denne ene Bestræbelse og saa sende dem hjem igen. Derfor er Universitetsudvidelsen et Supplement til Folkehøjskolens Virksomhed, saaledes at de gensidig kan støtte hinanden. Den vil kunne oparbejde en Tilgang til Folkehøjskolen ved at vække Interessen for Oplysning, hvor den maaske ikke før har været til Stede; og omvendt vil Folk, der ved Højskolen har faaet deres Trang til Undervisning stemplet, efter at være kommen hjem til deres daglige Virksomhed, gennem Universitets-Udvidelsen kunne faa Lejlighed til at fortsætte en Udvikling, de har begyndt paa Højskolen. Jeg tror derfor, der er en naturlig Forbindelse mellem de to, og langt fra at modarbejde denne Bevægelse i Højskolens Navn — jeg skimtede lidt af en saadan Tilbøjelighed i det ærede Medlems Foredrag — skulde Folkehøjskolen snarere hilse den velkommen som en Forbundsfælle, der arbejder med andre Midler, men mod et beslægtet Maal.
Det ærede Medlem nævnte Statens Lærerkursus som dem, der paa en anderledes naturlig Maade kunde gøre det her paatænkte Arbejde. Det er ganske rigtigt, at Staten har en Forpligtelse til at uddanne Lærere, der kan træde i det rette Forhold til Befolkningen;