410
UNIVERSITETSUDVIDELSE
men det vil dog netop ogsaa af den Grund være unaturligt, naar man nu har Lærere, som Universitetet har uddannet og sat sit Stempel paa, at man saa ikke ogsaa skulde hjælpe disse Mennesker til at komme i det Forhold til Befolkningen, der er Lærerens naturlige Opgave. Og det er det, der er Tale om ved Universitetsudvidelsen. Man har Lærerkræfter, Universitetet har uddannet, og en Befolkning, der søger Oplysning, og man vil nu bringe de to Parter i Forbindelse med hinanden. Det er saa lidt noget, der strider mod, hvad Staten tilsigter ved sine Lærerkursus, at det netop er et Led i den samme Bestræbelse, naar man søger at bringe videnskabelig uddannede Mænd i Forhold til Befolkningen og derved supplerer det, der kan opnaas gennem Statens Lærerkursus.
Der blev saa af det ærede Medlem udtalt en Tvivl om, hvorvidt den hele Opgave ikke svævede i Luften, hvorvidt det overhovedet er muligt at stille den store Befolkning i Forhold til Videnskab. Jo, det er muligt. Videnskaben er ikke en saadan afskrækkende Bussemand, som den tit skildres. Videnskaben er ikke andet end sund Fornuft, anvendt til at skaffe Forstaaelse af Sammenhængen mellem Aarsag og Virkning paa Grundlag af Iagttagelse, Brugen af sine egne øjne og sine egne Øren, gennem direkte Forhold til den Genstand, man vil have Oplysning om. Naar her altsaa er Tale om at stille Befolkningen i Forhold til videnskabelig Metode, vil det sige, at man vil lære den, at det, som det først og fremmest kommer an paa, naar man vil forstaa en Ting, er at træde i personligt Forhold til den, at se paa den Plante eller det Dyr, man vil lære at kende, at iagttage det Naturforhold, at granske den Bog, man vil skaffe sig en Forestilling om. Alt saa