414
UNIVERSITETSUDVIDELSE
Tilskud ogsaa komme til at veksle, saaledes at det til den ene Tid gavner én Strømning, til den anden Tid en anden. Derved opretholdes den naturlige Ligevægt i Statens Holdning. Jeg ser ikke deri, at man maa arbejde med de Personligheder og med de Institutioner, man har, nogen begrundet Indvending mod, at Staten træder hjælpende til.
Vi skal ikke støtte, sagde dernæst det ærede Medlem, denne enkelte Slags Foredrag i Modsætning til alle andre. Jeg synes, at Sagen er ganske simpelt den: Vi har en Statsinstitution, Universitetet, som ledes af Staten og faar sit Livsophold fra Staten. Nu kommer denne Statsinstitution til os og siger: „Vi vilde gerne udvide vor Virksomhed, vi vilde gerne stærkere end før træde den store Befolkning i Møde, vi vilde gerne gøre Universitetet ogsaa til et Folkeuniversitet; maa vi ikke faa Lov til det saaledes, at Staten understøtter ogsaa denne vor Virksomhed, ligesom den bærer al vort øvrige Arbejde?“ Det er Forholdet, men saa er det dog højst unaturligt at sige: „Du er ganske vist en Statsinstitution og skal ganske vist til daglig Brug virke ved Statens Midler, men naar der er Tale om at lade den store Befolkning faa Gavn af din Virksomhed, vil Staten ikke være med længer.“ Dette forekommer mig i alt Fald ikke at være et Standpunkt, der passer i Folketinget.
Endelig blev der sagt af det ærede Medlem: Lad os vente nogle Aar og se, hvad det hele dur til. Dertil vil jeg svare, at det er jo slet ikke er en Bevægelse, der er falden ned fra Himlen i dette øjeblik. Det er en Bevægelse, som Aaringer tilbage har haft sin Talsmand i dette samme Folketing, hvor vi nu staar og forhandler, Den 17. November 1879 stod den daværende Folketings-