ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…ind : Af Dagen Og Vejen

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

Forfatter: H. Trier

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 686

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 706 Forrige Næste
UNIVERSITETSUDVIDELSE 413 er man Løsningen af denne Opgave. Derfor er det den umodne, begyndende, famlende Videnskab, som ikke er i Stand til at fremsætte sine Tanker klart, den udviklede og modne, der er i Stand til at gøre selv de mest omfattende Tanker forstaaelige. Og nu er det, jeg mener, at grundige Videnskabsmænds Samliv med Befolkningen vil give dem et Stød fremad i denne Retning. Det ærede Medlem kritiserede Feltraabet „objektiv Fremstilling“ og sagde: en objektiv Fremstilling er for det første umulig, for det andet ikke ønskelig. Naa, saa ser jeg ikke nogen Fare ved, at man bevilger Pengene til en Fremstilling, der ikke er objektiv. Naar det er bedre, at den ikke er objektiv, det vil sige, at den enkelte Foredragsholder udtaler sit personlige Standpunkt derigennem, saa lad ham gøre det. Selv om objektiv Fremstilling ikke er mulig — jeg tror for Resten, den paa mange Punkter er mulig, f. Eks. overalt, hvor der er Tale om at skildre Naturfænomener og forklare dem, selv paa historiske Omraader tror jeg, det er muligt at lade sin personlige Opfattelse træde tilbage og lade Kendsgerningerne tale —, men selv om nu objektiv Fremstilling ikke skulde være mulig, ser jeg ikke nogen Indvending mod Statsunderstøttelse deri, at Foredragene er farvede af Talerens Personlighed; hvis det giver dem saa meget større Tiltrækning, er det saa meget bedre. Den ærede Taler sagde, at det førte let til Afhængighed af Strømninger ved Universitetet, og derfor kunde man vanskelig give Bevillingen. Jeg siger dertil: det er muligt: men vi har nu engang ikke andre Vilkaar at virke under end at tage de Kræfter, der staar til Raadighed; og hvis vekslende Strømninger gør sig gældende ved Universitetet, saa vil Statens