L. LUND
431
det har til sin Raadighed, og som i alt Fald har den Betydning at pege paa Kilder, der ellers er ubenyttede. Det næste, han har ført med sig til sit Arbejde, er en Trang og vel ogsaa en Evne til at se stort paa Opgaverne. Mens mangen anden Videnskabsmand samler sig om et ganske snævert Omraade, som er let at overskue, og hvor man derfor ogsaa let kan begrænse baade sit Stof og sit hele videnskabelige Arbejde, saa har han haft Trang til at tage de store Opgaver op, stadig at udvide Kredsen af de Spørgsmaal, som det var ham om at gøre at faa klarede, saa at det er blevet Civilisationens Tilblivelseshistorie i det store og hele, han har stillet sig til Problem.
Den næste Ejendommelighed for hans videnskabelige Virksomhed er det Princip hos ham: at begynde forfra, at gaa udenom senere Tiders videnskabelige Behandling af de foreliggende Spørgsmaal og paa ethvert Punkt at tage alt, hvad der kan siges at være Kilder, frem til Belysning af den foreliggende Sag. Som man ser, en stort anlagt Tanke, der selvfølgelig har sin Fare, fordi den, hvis hver enkelt Videnskabsmand vilde gaa den samme Vej, let kunde føre til, at man altid maatte begynde forfra, og Videnskaben altsaa ikke kunde komme videre. Det forhindrer dog ikke, at dette Princip, ifølge hvilket alle mellemliggende Afgørelser skydes til Side og alt, hvad der er oprindeligt, drages frem, kan have sin store Betydning, hvis det, selv om det kun er brøkvis, kan føres igennem.
Et Redskab, han har vist sig i Besiddelse af over for sit store Stof, er dernæst en Kombinationsevne af ikke ringe Omfang, en Evne til at danne Helheder ud af de mange Stumper og Stykker, hvormed et Spørgsmaal belyses gennem hans Materiale. Det er