L. LUND
433
lagt Fingrene imellem, hvor han har ment at burde ramme det, som efter hans Opfattelse er Misbrug ved Universitetets Virksomhed.
Han har i Dagblade været Genstand for anonyme Angreb, som væsentlig har været Domme over hans Virksomhed, uden at disse samtidig har været motiverede, og der har i disse Angreb været henvist til det ønskelige i, at han ikke i Fremtiden nød Understøttelse af Staten, saaledes som han tidligere har gjort. Det er ikke at undres over, at det kan have virket krænkende paa Manden, naar det netop er med dette Formaal, anonyme Angreb har været rettede imod ham, og at han maaske blandt sine andre gamle Folkesagns-Traditioner ogsaa er kommet til at tænke paa de Ord, der er lagt Holger Danske i Munden om »at fægte med aaben Pande“ og om at »den, der skjuler sit Aasyn og Navn, hans Aand er ej ægte«.
Dette ligger jo imidlertid udenfor det Spørgsmaal, som her bliver det væsentlige: om der efter den Maalestok, man i det hele taget lier til Lands anlægger for videnskabelig og litterær Virksomhed, er Anledning til at støtte denne Mand eller ikke. At han er paa Kant med den autoriserede Videnskabelighed, forekommer mig ikke at kunne være afgørende for Rigsdagen. Tværtimod, blandt det, der ad ekstraordinær Vej skal støttes af Rigsdagen, burde maaske netop en Virksomhed af den Natur være, at den har vanskeligt ved at komme frem ad de slagne Veje, har Ejendommeligheder, som gør, at den ikke kan indlemmes i den officielle Videnskab, uden at man derfor kan frakende den Navn af Videnskab. Det forekommer mig, at Modsætningsforholdet mellem Universitetets Virksomhed paa den ene Side og fri videnskabelig Virksomhed paa den anden
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 28