Yort politiske Liv.
Folketingsvalgene Juni 1884.
Til Vælgerne i Københavns 1. Valgkreds.
De forestaaende Rigsdagsvalg vil faa en særlig Betydning for vort Lands politiske Udvikling. De vil vise, om Folket fast og urokkelig holder paa sin grundlovmæssige Ret til gennem sine kaarne Tillidsmænd at faa afgørende Indflydelse paa Statens Styrelse, — holder paa sin Overbevisning om, at Folkets Fremtid kun er betrygget, naar den er lagt i Folkets egne Hænder.
Aar efter Aar har Befolkningen med voksende Styrke sukket efter en Regering, der vil erkende, at intet Ministerium kan løse sin Opgave og fremme Landets Vel, naar det savner Folkerepræsentationens Tillid, og at ingen Folkerepræsentation kan lægge Gennemførelsen af de Reformer, Folket trænger til, i Haanden paa en Regering, hvis Valgsprog er blevet: at arbejde, ikke med, men uden Folkets Ordførere.
Med voksende Styrke er det i Færd med at gaa op for alle, der ikke ønske Statslivets simple, naturlige Grundforhold forrykkede, at der kun er et for dem at