436
L. LUND
ser, man maa støtte, men Ansvar for de enkelte Arbejder, der kommer fra en understøttet Mands eller Kvindes Haand, kan Staten, kan det offentlige ikke paatage sig. Det, jeg her henstiller til Overvejelse, er derfor ikke Støtte af et enkelt bestemt Skrift, men af en personlig Virksomhed i Videnskabens Tjeneste, som allerede har omtrent en Menneskealder at vise tilbage til og har tilvejebragt Indsamlinger af et saadant Omfang, at der allerede deri maa siges at være gjort et selvstændigt Indskud i vort litterære Liv her til Lands.
Det er paa dette Trin af Forhandlingerne ikke min Mening at fastholde Forslaget til endelig Afstemning her i Dag. Tinget savner jo den Vejledning, det vilde have haft, hvis der fra Udvalget havde foreligget en Indstilling. Tinget kan jo ikke uden videre bygge paa et eller to enkelte Medlemmers Formening om, at det er rigtigt at undersøge denne Sag nærmere, inden man giver et Afslag. Naar vi har stillet Forslaget, har det netop været for at søge Sagen henvist til fornyet Overvejelse hos den højtærede Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet, holde Spørgsmaalet saa at sige levende, saa at det muligt kunde genoptages i en kommende Rigsdagssamling. Jeg forbeholder mig derfor, inden der bliver Tale om Afstemning, at tage Forslaget tilbage.