VORT POLITISKE LIV
439
er den første, for dem alle fælles, Opgave den: ved alle Lovens Midler at søge vort nuværende Kampministerium fjernet og afløst af et Ministerium, hvis Ret og Magt har sin Rod i Folkets Tillid.
Hvorfor er Højres Sag baabløs? (Politiske Flyveblade Nr. 2. Septbr. 1885.)
Man hører ofte Højremænd sige: „Ja, vi kan let blive enige om, at det vilde have været heldigt, om Estrup var gaaet for saa og saa mange Aar siden, gaaet frivillig, af sig selv; men da han nu ikke har gjort det, maa vi støtte ham, for Magten kan vi ikke lade ham vige.“ Der findes endogsaa Højremænd, som sige: „Jeg vilde ønske, at Estrup frivillig vilde gaa af; men saa længe han selv vil beholde Magten, maa jeg støtte harn.“ Men paa den Maade faar man ham næppe nogen Sinde til frivillig at gaa af.
Og den Dom, man ønsker fra Regeringens egen Side over den, er den ikke allerede udtalt? Fælder ikke en Regering sin egen Dom gennem de Midler, den mener at behøve for at regere? Naar selvtagne Undtagelseslove, ekstraordinære Domstole, Tvangsforholdsregler, Trusler med den væbnede Magts og Politiets Indskriden, Afskedigelse af Embedsmænd, Sagsanlæggelse mod private, Forfølgelse af Pressen, blomstrende Angiveri — naar det er de mest iøjnefaldende Træk i det Billede, en Regering maler af sit eget Regimente, har den saa ikke dermed udtrykkelig anerkendt, at den ikke føler sig kaldet til at regere over et frit Folk, paa de Betingelser, en demokratisk Forfatning