440
VORT POLITISKE LIV
stiller enhver Regering, der skal kunne herske i Overensstemmelse med Forfatningens Aand?
Der er Højremænd, der mener, at Anvendelsen af disse Midler er Tegn paa, at vi nu endelig har naaet hvad vi i saa mange Aar har sukket efter: en stærk Regering. Er det sandt? En Regering i et frit Land er kun stærk, naar den støtter sig til den Retsbevidsthed, der er oppe i Folket, ikke naar den handler paa Trods af denne og ser den eneste Udvej i, væbnet til Tænderne, at være beredt paa i hvert Øjeblik at slaa fra sig over for Ytringerne af Folkets Retsbevidsthed. Og er en Regering stærk, naar dens Magtudfoldelse gaar i den Grad paa Grænsen af det lovlige, endogsaa for dens egen Bevidsthed, at den ikke engang selv tør indestaa for sine Handlingers ubetingede Lovlighed, men stadig henviser dem til Afgørelse ved en Domstol? Regeringspartiet maa jo dog forstaa, at saa længe det peger paa Rigsretten som den eneste Myndighed, der kan afgøre, hvor Lovens Grænse er, har ingen anden heller Ret til paa Forhaand at erklære Regeringens Handlinger for lovlige. Med andre Ord: efter Højrepartiets egen Opfattelse staar Retsspørgsmaalet foreløbig hen, og det er Magten, det i Øjeblikket alene kommer an paa. Er en Regering, der saaledes fra Dag til Dag handler under Bevidstheden om, at den mulig er uden for Loven, er den virkelig en stærk Regering?
Og Regeringen har denne Bevidsthed; det er den ikke ubekendt, at selve dens dygtigste Talsmænd tidligere ubetinget har fordømt som ulovlige saadanne Handlinger, som den nu er slaaet ind paa. Regeringen har talt om at skulle være en Opdrager for Folket, om at gennemtrænge det med „aandelig Disciplin,,; men be-staar den da af saa daarlige Pædagoger, at den ikke