VORT POLITISKE LIV
441
ved, at aldrig nogen Opdragelse er lykkedes, naar Tilliden var borte hos den, der skulde opdrages? Og et Folk, der i en Menneskealder har indaandet den fri Forfatnings Luft, er desuden ikke som et umyndigt Barn, der lader sig føre i Ledebaand af den, der giver sig ud for den rette Opdrager. Det forlanger Garantier for, at det ikke giver sig i Hænderne paa den urette, forlanger, at Opdrageren, der tilbyder sig, skal virke gennem Eksemplets Magt, skal selv være et Udtryk for, at den Disciplin, han taler om, er „aandelig“, at det Maal, han vil føre til, er Frihed og Fremskridt“. Men hver Dag, der gaar, fører Beviset for det modsatte.
Og det af den simple Grund, at et Standpunkts Konsekvenser altid er stærkere end de Personer, der har valgt sig dette Standpunkt. Den, der tager sit Stade i Kampen mod de lovlige Myndigheder, han for at bevare sin Stilling skal have paa sin Side, han tvinges selv videre og videre gennem al den Tvang, han gør andre til Genstand for. Det bliver umuligt for ham at sige Stop paa noget bestemt Punkt. Han være nok saa sindig og moderat anlagt, der kommer et øjeblik, hvor hans egne Handlinger tager Magten af Hænderne paa ham, hvor han med en uhyggelig Gysen for-staar, at han er overfløjet, at han som Lærlingen hos Goethes Troldmand ikke kan besværge de Aander, han har manet frem. Jeg skulde tage meget fejl, om ikke Ministeriet Estrup selv i dette Øjeblik føler, at det ikke længer fuldt er Herre over Situationen, men i Færd med at sejle i Kølvandet paa en Fraktion af sit eget Parti.
Og hvor har ikke Højre skiftet sine Idealer! Der var en Tid, da det var dets Stolthed at staa som Intelligensens Riddersmænd, som Videnskabens og