442
VORT POLITISKE LIV
Kunstens svorne Beskyttere, som Repræsentanter for det gode Selskab. Hvor er det alt henne? Nu er det Magten, den fysiske Magt, der er dets Stolthed, og Magtfølelsen, der Landet over præger dets Optræden. „Vi har Magten, og vi skal vide at bruge den.“ Det Parti, der lever paa den Grundtanke, har udtalt Dødsdommen over sig selv. Fuldbyrdelsen er kun et Tids-spørgsmaal. Magten alene er ikke Magten,, det viser Historien overalt, hvor et Folk har været stedt i lignende Tilstande som vore nuværende. Magten maa bæres oppe af ledende Kræfter i Folket, holdes oppe gennem den sunde Følelse af, at det hele Folkeliv er i Trivsel og Vækst, saa alle gode Følelseri Folket staar ved Roret.
Men hvilket Gravmæle vil ikke Ministeriet Estrup i den Retning sætte sig! Hvor mange Aar vil dei’ ikke gaa, før al den onde Sæd, der under dets Styrelse er udsaaet, igen luges op og Forholdet mellem Mand og Mand, mellem Stand og Stand igen bliver det Tillidsforhold, hvorpaa en Fremtid kan bygges! Højre kan kun sejre, hvis Mindretallet af det danske Folk faar knust Flertallet, svækket dets Handlekraft, dødet dets Interesser. Kan nogen, der for Alvor tænker over sit Lands Tarv, ønske sig Magten paa de Vilkaar? Vilde det være et Folk, som et Slægtled med Ære kunde overlevere til Fremtiden? Lad Venstre i det enkelte have begaaet Fejl i sin Politik — et stort Fortrin har det i sine Principper: det lukker ingen ude fra Deltagelse i Udviklingen. Ogsaa det tvinges af sine Princippers Konsekvenser, tvinges til stadig at gøre Kredsen videre, samle flere og flere Modsætninger inden for sine Grupper. Derfor har det heller ikke saa meget at sige med de personlige Brydninger, der maaske kan