i I
458 VORT POLITISKE LIV
de arabiske Tropper. Han er modig og mandig som den bedste, men da han midt i Kampen kommer til at staa over for Araberne i deres hvide Kapper, skyder pludselig Erindringer op i ham fra den Tid, da han som Barn og ung Mand sad i Synagogen og saa’ de hvide Kapper om sine Trosfællers Skuldre; Sablen lammes i hans Haand af Barndommens Indtryk, og han, som havde været den tapreste og i Spidsen, staar hjælpeløs og forsagt. Jeg kunde tænke mig, at noget tilsvarende kunde ske for den, der, maaske endog gennem Aaringer, havde staaet med den provisoriske Klinge dragen, at han, greben af sin Ungdoms Tanker og Indtryk, kunde føle deres Magt paa lignende Maade, føle den provisoriske Klinge lammes i sin Haand og de tidligere Tider, i alt Fald paa dette Punkt, for et Øjeblik vende tilbage. Derfor forekommer det mig selv over for den nuværende Minister, med hans Fortid for mange Aar siden, ikke umuligt, at en Folkesag som denne i et gunstigt Øjeblik maaske kunde føres igennem.
Og jeg kunde tænke mig endnu en Mulighed. Er det helt utænkeligt, at der kunde opstaa Tvivl hos en Mand om, hvorvidt de Laurbær, han har plukket i de provisoriske Haver, egentlig bar Livskraft i sig, hvorvidt de ikke hurtig vil falme og visne, og at det kunde blive hans ønske, inden han nedlægger sin Virksomhed at faa Laurbær af en anden Beskaffenhed at smykke sig med og at ende sin politiske Bane med noget, der blev staaende gennem Tiderne som et Mindesmærke, han kunde sætte sin Stolthed i at se tilbage paa. Det kunde tænkes, at der i selve Forestillingen om kun at være knyttet til det provisoriske kunde ligge noget skræmmende — det provisoriske er jo ifølge sin Natur og sit Navn kun det midlertidige og forsvin-