468
VORT POLITISKE LIV
følgelig maa være vort Formaal at faa vor Forfatning saaledes ændret, at en sund Udvikling bliver mulig under den, og saa utvetydig i sin Form, at ingen kan være i Tvivl om, hvad der er Grænsen ogsaa for en Regerings Myndighed. Nej, hvis man ved en Grundlovskamp forstaar en Kamp, hvorunder man saa længe skulde henlægge alle andre Sager og paa alle reelle Omraader føre en Politik, der lignede den tidligere Visnepolitik. En Grundlovskamp i denne Forstand er jeg for Tiden en Modstander af, af den simple Grund, at jeg ikke tror, den vilde bringe os Sejr. Vi skal holde Grundlovskravet oppe, bruge enhver Mulighed for at komme dets Gennemførelse nærmere, særlig ogsaa ved at klare. os og formulere de nødvendige Fordringer. Men samtidig maa vi gennem Lovgivningen arbejde paa Udviklingen af Landets reelle Forhold, aandelige og materielle. Det er ikke for intet, at en Befolkning som den danske en Række Aar igennem udelukkende har været storpolitisk paa Færde. Meget er derved kommet til at staa i Stampe, baade af Tilstande i Landet og af Evner i Folket, som nu trænger til at oparbejdes gennem Forhandling og Afgørelse paa Rigsdagen. Derfor antager jeg, det foreløbig maa blive sociale Hensyn, der vil komme til at farve det politiske Arbejde, fra Oppositionens Side dog stadig med den Bagtanke herigennem ogsaa at gøre et Stykke Grundlovsarbejde.
Jeg tænker mig, man i den forestaaende Socialpolitik maa tage en Del af de Spørgsmaal op til fortsat eller ny Forhandling, som allerede har været fremme, og derved bane Vej for andre, videre omfattende eller dybere bundende, som Livet presser paa med. Der er f. Eks. Alderdomsunderstøttelsen for ubemidlede. Da Loven om en saadan var for i Rigsdagen, husker jeg,