VORT POLITISKE LIV
471
geringens Interesse senere igen skulde være bleven lunknere — jeg ved det ikke —, saa er der jo dog et endnu ikke ganske aflivet Haab om, at vi ved den næste Samlings Begyndelse kunde møde en anden Regering. Om et Forslag til Lov om Ulykkesforsikring snart igen vil komme frem, maa staa hen. Hidtil har et af alle anerkendt fast Synspunkt for Gennemførelsen af en saadan ikke kunnet lindes. Forhandlingerne derom har kun været tunge og hidtil golde Fødselsveer.
Den Politik, der vil komme ti] Orde, vil efter en stor Maalestok blive en Interessepolitik. Særlig i trykkede Tider med en knugende Følelse af, hvor drøjt det er at slaa sig igennem, er det ganske naturligt og nødvendigt, at ogsaa det politiske Liv drages med ind i de borgerlige Interessers Kamp for Tilværelsen. Igennem Agrarbevægelsen, der fødtes for et Aars Tid siden, høres en ny Organisations Kampsignaler. Og bag dem skimter man svage Toner fra en begyndende Rejsning i Købstadbefolkningen, der har Fornemmelsen af at maatte være paa sin Post: „Er ikke Landboerne mon en Horde, der vil træde alt ned, hvad der kommer den i Møde?“ Lige overfor alle de Krav, der saaledes skiftevis rykker os i Ærmet, maa vi simpelthen spørge: Paa hvis Bekostning bliver det, at disse Interesser vil gøre sig gældende? Selvfølgelig maa vi lige saa vel anerkende Landboernes Ret, som vi kræver vor egen respekteret, men vi maa vide: Hvad er Forholdet mellem Gildet og Omkostningerne? „Jeg drikker, du betaler“, som det hedder i den gamle Vise, kan blive en meget uretfærdig Politik. At beskytte en enkelt Mand, Gruppe. Stand eller Virksomhed paa hele Befolkningens Bekostning, det er der jo ingen sund Sans i. Hvis det kunde tænkes, at Landmændene til Beskyt-