472
VORT POLITISKE LIV
telse for deres Bedrift vilde fordyre Livet for alle, der lever her i Landet, og derved sænke det økonomiske Niveau for alle Ikke-Landmænd, maatte disse i Retfærdighedens Navn sætte sig imod deres Planer med Hænder og Fødder. Men selvfølgelig maa Byerne vogte sig for lignende Overgreb i deres Fordringer. Hvis Købstads-Haandværkerne f. Eks. gennem stigende Told paa Haandværkets og Industriens Frembringelser vilde lægge en Skat, der rammede over det hele, paa almindelige Nytte- og Brugsgenstande, maatte selv vi Købstadfolk træde op derimod, om man saa nok saa meget slog om sig med „det nationale Arbejdes" Ret. Vort Standpunkt maa være det bredest mulige: at fastholde Hensynet til, hvad der baader alle bedst, og lade Interesserne kæmpe deres indbyrdes Kamp ud indenfor denne Grænse. Naar De saa spørger: Men kan der da gøres noget for Landbruget, naar man ikke direkte vil støtte det ved Korntold eller lignende? saa vil jeg svare: Ja, der kan gøres ikke saa lidt endda. Og alt bør gøres, hvad der kan fremme Landbrugets Initiativ. Men det tror jeg ikke, Beskyttelse vil gøre. Priserne for Landbrugsprodukterne kan vi ikke selv bestemme; dem maa vi her i vort lille Land lade det store udenlandske Marked om. Men vi kan med Udbytte sætte Kræfter og Penge ind paa saa let og nær en Forbindelse som muligt med dette. De friske Varer er paa dette Om-raade de gode Varer, den hurtigere Samfærdsel den højere Indtægt. Hvis Landboerne, som de jo for Resten atter og atter har gjort, vilde sige: „Gør os det let at sende vor Jords Frembringelser, omsatte efter de fremmede Landes og de økonomiske Kravs Behov, ud over Landets Grænser, og forkort gennem formaalstjenligt ordnede Samfærdselsmidler Afstandene mellem de for-