VORT POLITISKE LIV
477
lagt, vil det i Virkeligheden være en fastere Betryggelse for vor Neutralitet end den Resolution, som var den fjerde i Rækken, da Forliget blev sluttet.
Se, det er mit Indtryk af, hvorledes den nærmeste Fremtid maa forme sig, det Program, paa hvilket jeg vil være i Stand til at fortsætte en Virksomhed som Rigsdagsmand. Hvis man vilde forlange en Genoptagelse af den storpolitiske Kamp uden Hensyn til sociale Opgaver og reelt Lovgivningsarbejde, saa var i dette Øjeblik min Tid som Rigsdagsmand omme; det vilde jeg ikke være med til, fordi jeg tror, at det fremdeles vilde føre til Nederlag.
Jeg haaber at have omtalt Situationen fra saa mange Sider, at De har kunnet faa et Billede af min Opfattelse og forstaar, at det ikke har væi’et mig om at gøre her paa agitatorisk Maade at understrege én Tanke paa Bekostning af alle andre, men at faa klaret, hvad der baade af Forligsmænd og af Ikke-Forligsmænd kan siges om Sagen. De vil derved ogsaa bedst have kunnet faa øje for, hvorfor jeg ikke har kunnet gaa med til Forliget. Jeg tror, at en saadan rolig og lidenskabsløs Forhandling er paa sin Plads nu mellem Akterne, da vi skal gøre os Rede for, hvorledes vi med koldt Blod og klare Hjerner kan arbejde Fremtiden i Møde. Det har mit Foredrag i Aften skullet betyde, og nu haaber jeg, at de tilstedeværende, hvis de finder Foranledning dertil, vil fremkomme med Spørgsmaal eller Indlæg, som nærmere kan belyse raadende politiske Tanker og Tilstande.