476 VORT POLITISKE LIV
dertil maa for Tiden gaa gennem Hævdelsen af Befolkningens sociale og økonomiske Interesser. En økonomisk betrygget Baggrund er nødvendig for al politisk Frihed, som ikke skal mangle Fasthed. Det er nok sagt, til en vis Grad med Rette, at det besiddelsesløse Proletariat er Frihedens faste Stok, dens egentlige Soldater — „Proletariatet, det er Fremtiden“. Det sande deri er, at den, der staar dybest nede, har mest at vinde gennem Fremskridt og mindst at tabe gennem Kampen. Men alligevel tror jeg, det maa siges, at den Frigørelse, der ikke blot er en pludselig Omvæltning, men er en jævn, sikker Udvikling hen imod Anerkendelse af alles Ret, den kræver en økonomisk Grund at staa paa. Ud fra de tomme Hænder og de helt ube-tryggede Livsforhold kan en Revolution føres igennem, men en blivende Frihedstilstand vanskelig skabes. De økonomiske Forhold maa da løftes, saa vidt det gennem det offentlige Livs Afgørelser kan ske, ikke blot folderes egen Skyld, men fuldt saa meget som Bærekraft for Folkets politiske Moral. Saa kan Tiden engang komme, da Grundlovsspørgsmaalet igen med Haab om Sejr kan sættes som første Nummer paa Dagsordenen.
Og noget lignende vil jeg sige om den københavnske Fæstning. Det Øjeblik maa ikke være ude af Sigte, da den igen kan gaa i Jorden under en almindelig Erkendelse af, hvor stort et Fejlgreb det var at bygge den, dobbelt utilgiveligt, fordi man murede den op for ubevilgede Penge. Jo mere sociale og økonomiske Hensyn bliver ledende i vort politiske Liv ved Siden af konstitutionelle, des skarpere tror jeg Dommen over Fæstningen vil blive. For Tiden dens Begrænsning, i Fremtiden dens Forsvinden — maa være vort militærpolitiske Løsen i denne Sag. Naar Fæstningen er ned-