VORT POLITISKE LIV
475
Maskineri, nemlig den Kendsgærning, at det er umuligt at køre de to Heste i Spænd sammen, der skal trække Vognen. Man har i 1866 sorgløst slet ikke villet tænke sig Muligheden af alvorlige Konflikter og har derfor ikke i Grundloven givet mindste Vink om, hvorledes man skal komme ud over saadanne. Og dog er Situationen fra den sidste halve Snes Aar: Landstinget paa den ene Side, Folketinget paa den anden, og et Gab imellem dem, det er netop Grundlovens Situation. Og saa meget større var Letsindigheden- den Gang, som det af fremsynede Mænd blev spaaet, hvad der vilde ske. En konstitutionel Udvej af et politisk Sammenstød mellem Tingene maa det da blive Fremtidens Sag at tilvejebringe, hvis der overhovedet skal kunne arbejdes under en Grundlov som vor, og ikke Muligheden for et virkeligt politisk Liv her i Landet en Gang for alle skal være udslukt.
Men jeg tror kun, det kan naas ad en Omvej, gennem Arbejdet paa Realitetslovgivningen og Tilbageerobring af Folketingets Indflydelse her. Det politiske Krav er først modent til Afgørelse, naar Folketinget ikke blot staar med en Fordring, men ogsaa med en Magtfylde. Der maa i enhver Regerings Forhold til Befolkningen og dennes Tillidsmænd være et sundt Element af Frygt, saa den er sig bevidst, at der er visse Grænser, ud over hvilke Folket ikke vil trænges, visse Tryk, det ikke vil bære, visse Overgreb, der vil føre til Protest i Handling. Det har været vor Ulykke, at en Frygt af den Natur i de sidste 9 Aar ikke har hørt til vort offentlige Livs Ingredienser, og før der i vort Folk er en Holdning, som uvilkaarlig medfører en saadan Respekt hos enhver Regeringsmagt, før kommer vi ikke politisk paa ret Køl, saa det betyder noget. Men Vejen