474
VORT POLITISKE LIV
ydere Lettelser og derved læsser saa meget mere paa de smaa.
Overfor alle af Interessepolitikken fremdragne Forhold kommer det for os an paa at bevare Ligevægten, politisk og socialt, saa at vi er med til ethvert Skridt, der fremmer berettigede Interesser paa rette Maade, og ikke stiller os surmulende i en Krog, men derimod gør Front dels mod de Interesser, der ikke har rent Mel i Posen, dels imod de Midler, som selv en god Sag ikke kan være tjent med, — jeg tænker derved bl. a. ogsaa paa Tilbøjeligheden til at se enhver Sag udelukkende under en partipolitisk Synsvinkel.
Med Syvmilestøvler vil vi selv i bedste Tilfælde ikke naa frem. Vi maa her, som vi jo for Resten i vort politiske Liv er vante til, væbne os med Taalmo-dighed og indkassere de smaa Fremskridt, som er mulige under saa forkvaklede Forhold som vore. Ved forkvaklede Forhold tænker jeg saa ikke alene paa den øjeblikkelige politiske Tilstand, men paa selve vor Forfatning, paa den Modsætning mellem Rigsdagens to Ting, som med saa megen Uforstand blev fastslaaet i 1866, og som gør det saa vanskeligt, i mange Tilfælde næsten umuligt, at bringe Forandringer, endsige store Forandringer til Veje gennem Lovgivningen. Det ene Ting vil i Kraft af sit Fødselsmærke altid næsten naturnødvendigt føle sine Interesser truede, hver Gang det andet Ting vil noget Og den mæglende Magt, en Regering kunde udfolde, har vi jo i mange Aar ikke set noget til. Saa melder da igen, i ny Belysning, Spørgs-maalet om en Grundlovsændring sig, ikke blot en saa-dan, der sikrer os — saa vidt en Lovs Ordlyd kan det — mod provisorisk Lovgivning af den kendte Art, men en saadan, der fjerner Grundskaden i vort politiske