Fra Studenterlivet.
i
Studentersamfundets Bygning.
(Tale ved dens Indvielse 1. Juni 1901.)
Det er en ny Bolig, Studentersamfundet i Dag rykker ind i. Jeg vil ønske det, at den maa blive et Hjem for det.
Men et Hjem skabes ikke blot ved den lokkende Skønhed i Bygningens Indre, selv om Kunsten har gjort sit bedste for at smykke og højne den. Et Hjem bliver til gennem det Liv, der leves i det. Studentersamfundet er født og svøbt saa at sige i en Krybbe. I et lavloftet Rum under osende Lamper er dets første Ungdomskuld vokset op. Men for dem, der var unge dengang, unge af Aar eller unge af Sind, unge i sig selv eller unge ved den vækkende Harme, der gik over Landet i Firserne, for dem fik de smaa Værelser i en snæver Sidegade efterhaanden Glansen over sig fra et Mylder af Minder, Glansen af et Ungdomshjem, hvor der var Grøde i alt, hvad der skete. Der sidder rundt om i Danmark mangen en, som midt i sit praktiske Arbejde, naar han i en stille Time vil fornye sig selv, atter og atter ser fjerne Billeder af Livet i Badstue-