FRA STUDENTERLIVET
489
til, saa man atter og atter maatte udvide dens Lokaler for at kunne rumme det.
Men ogsaa her „nye Tider, nye Tanker“. Det op-naaede maa ikke stivne i tilvante Former, og det er den nye Slægts Opgave at lægge Øret til Jorden og høre, hvor det gror. Ikke i utidig Travlhed jage efter Skinfostre, men være forstaaende nok til at blive Fødselshjælper for det levende.
Overalt ser vi endnu herhjemme nyt og gammelt prøve Kræfter. En politisk Himmel med lummer Luft uden snarlig Udsigt til den Torden, der renser Luften, og den Plaskregn, der skyller Jorden ren. Religiøse Brydninger, hvor Middelalderen endnu den Dag i Dag tager seje Tag med Nutiden. Sociale Massebevægelser, i hvilke Fremtidens Samfund er i Færd med at vinde Form, økonomiske Kampe, hvor det gælder om at slutte Kreds og staa fast. Studentersamfundet har sin givne Plads i al denne gærende Uro. Det skal stille de unge paa Udkigstaarnet, hvor man i Nattetimerne spejder efter den gryende Dag. Det skal være med at berede Dagens Gerning i de unges Sind, søge at gøre dem til Personligheder, kraftige i det nærværende, modtagelige for det kommende, med Ævne til at harmes over Uretten og Vilje til at sætte sig selv ind i Kampen for Retten, til den bar sejret.
Saa være Huset her da indviet til at tage imod en lydhør og aarvaagen Ungdom med den sunde Selvfølelse, der fører til Frisind, og den faste Samfølelse, der sletter falske Grænser; en Ungdom, hvis Arbejde gør sit til, at det lille Folk ad sine trange Veje kan hævde sin Plads i Menneskeslægtens store Samfund.