492 FRA STUDENTERLIVET
er Slægtskab mellem mig og Tiden. Der er intet bundløst Svælg mellem den, der producerer, og den, der modtager. Der er Slægtskab mellem begge; jeg takker Dem for det Slægtskab, jeg har fundet i denne Kreds.“
Jeg gør yderligere et Par Bemærkninger.
Hr. Madsen siger: „Rustalen holdtes; der blev afsunget flere ypperlige Sange, som Henrik Ibsen nok maatte ønske, han havde hørt, — men . . selv Sgana-rels utrolig vittige Kantate faldt død til Jorden.“ I Virkeligheden var Rustalen ikke holdt, da Ibsen ankom, han mødte midt under den, og efter Forsamlingens Ovation af Digteren fortsatte Dr. Pingel sin Tale, hvis sidste Halvdel Ibsen altsaa overværede. De flere ypperlige Sange, der forinden var afsungne, indskrænker sig til Samfundets Slagsang: „Nye Tider, nye Tanker“, og Sganarels Kantate faldt ikke til Jorden, eftersom den endnu ikke var skreven det Aar.
Vedels Tale var ikke, som det ser ud efter Hr. Madsens Fremstilling, den første, der holdtes for Ibsen; i Forvejen havde f. Eks. Prof. Høffding i en Tale ka-rakteriseret ham — og Hunderups Foredrag af „Terje Vigen“ var ikke Festens Afslutning, men en Episode midt i Talernes Række; Dr. G. Brandes gav f. Eks. senere paa Aftenen i en Tale sin Vurdering af Ibsens Stilling blandt de nordiske Forfattere.
Alt dette og endnu et og andet har Hr. Madsen glemt. Men
„Was er sonst an’s Licht gebracht, das hat er ziemlich gut gemacht.“