494
FRA STUDENTERLIVET.
kom! Og Lister sendtes ud til Værksteder og Fabrikker og kom igen fulde af Navne. Det steg fra Dag til Dag. Og vi blev som slagne af Skræk, da der i Steden for de 3—400, vi havde ventet os, stod 1700 Ønsker om Undervisning optegnede. Hvor skulde vi faa Lærere? Hvor skulde vi faa Lokaler? Vi gik til Skoledirektionen. Nej, nej, alle Skolekommissionerne havde udtalt sig imod at laane os Klasseværelser i Kommunens Skoler. Et Aar efter var vi alligevel rykket derind med fuld Musik, takket være bl. a. en Forespørgsel i Borgerrepræsentationen af Prof. Brix. Og private Skoler lukkede straks Dørene op. Vi skrev til Studenterforeningen og Polyteknikerforeningen, og i Steden for de c. 70 Lærere, vi trængte til, meldte der sig 100.
N. Neergaard var Undervisningens Organisator og sled i det, til han næsten faldt paa sine Gerninger. I de dybe Nattetimer sad han med sine to lejede Underofficerer og delte Holdene ind og skrev Eleverne ud, et Brevkort med Posten til hver, der skulde møde. Lærebøger havde vi ingen af, de udarbejdedes først i Aarenes Løb særlig til dette Brug; nu er danske og tyske og engelske Elementarbøger i Tusindvis spredte ud over Arbejderbefolkningen gennem Undervisningen. Den tyske er kommen i fjerde Udgave, den engelske i tredje. Der er stammet og hakket i de sene Aftentimer for at faa Tungen paa Gled i de fremmede Sprog, der er skrevet med de stive Fingre og læst med de trætte Øjne af Tusinder af Mænd og Kvinder, der efter Dagens Slid og Møje har sat sig paa Skolebænken. Der er Forældre, som er bleven Skolebørn igen for at kunne hjælpe deres egne smaa Skolebørn derhjemme, der er Kularbejdsmænd, der har villet lære at prate Engelsk med Matroserne paa de engelske Skibe i Havnen, der