ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…ind : Af Dagen Og Vejen

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

Forfatter: H. Trier

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 686

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 706 Forrige Næste
FRA STUDENTERLIVET 501 kommende eller Erkendelse af det opnaaede. Endnu lyder maaske i Øret paa dem Toner fra den lille Fest, hvormed Aarets Arbejde endes, Schandorphs drøje Oplæsning, Jerndorffs stemningsfulde Romancesange, Fru Ida Koppels energiske Violinstrøg osv. osv. For de unge er alt dette endnu et ukendt Land. Men vi haaber, de modigt vil styre ud imod dette ukendte Land, de vil have Fornøjelse og Ære af at være med til at opdage og opdyrke det. Hvert Aar skal vi omtrent have 100 saadanne unge Styrmænd om Bord til at lede Farten for de enkelte Hold. Nu har Indmeldelsen af Deltagere i Undervisningen fundet Sted for denne Gang, og der er som altid mange sultne Munde, der kræver Føde. Hvert Aar undres vi over, at der til de indledende Møder indfinder sig saa mange, som der gør. Man skulde jo tro, at nu, den femtende Vinter Aftenundervisningen tager fat, maatte alle i Forvejen vide Besked med den. Det er dog ikke saa. Der vokser stadig nye Aldersklasser og Arbejderkredse op, for hvem der maa slaas til Lyd, og der er hvert Aar omtrent Brug for det samme Antal Lærere og Lærerinder. De gamle bliver efterhaanden gifte og hjemfarne, Eksamenslæsningen tager dem i sine Fangarme, Livet spreder dem. Det er da ganske nødvendigt, at der i Studenterverdenen stadig rykker nye Kræfter frem til Undsætning. Hidtil har vi altid faaet, hvad vi har behøvet, skønt tit efter meget Arbejde. Nu sendes Budstikken rundt paa ny. Og alle, som møder med en god Vilje, med Samvittighedsfuldhed og Udholdenhed, kan vi bruge. Det er ikke Videnskabs-inænd, der behøves, blot unge Mænd og Kvinder, med lidt Kendskab paa et eller andet Omraade blandt de almindelige Skolefag. Det synes næsten, som om de