500
FRA STUDENTERLIVET
og for Resten ogsaa Ikke-Studenter, om i den kommende Vinter at være med til ved Arbejderundervisningen at mætte de sultne Munde i de stille Aftentimer, hvor der rundt om i Byen, i offentlige og private Skoler, samler sig en Skare af jævne, arbejdende Mænd og Kvinder for at forøge og forny deres Børnelærdom eller lægge en videre Grund for en Livsplan, de har paa Stabelen.
* * *
3.
(Studenterbladet 17. Septbr. 1896.)
Det er de unge, disse Linjer særlig er henvendte til. Ikke fordi vi ikke i højeste Grad skønner paa den Hjælp, de ældre kan yde Arbejderundervisningen, og som den ogsaa i Aar vil trænge til i samme Maal som tidligere; men fordi Forestillingerne om den jo allerede er indflettet i de ældres Erindringer gennem en Aarrækkes Erfaringer. De ser alle — ved at vende Blikket tilbage i Tiden — de mange Vinterafteners ufortrødne Arbejde for sig, Billedet af unge og gamle, der sidder paa Skolebænken, ludende over Bogen, krummende Fingrene om Pennen, regnende i deres Ansigts Sved, brydende paa de fremmede Tungemaal. De husker mangen en Tur ned ad Gaden efter endt Undervisning sammen med Elever, under munter eller alvorlig Tankeudveksling. De læser igen mangt et Brev, der fra Udlandet er sendt dem af tidligere Deltagere i Undervisningen med Tak for hvad der lærtes og Glæde over den lettere Stilling, de derved har opnaaet ude omkring. De mindes mangt et indledende eller afsluttende Møde, hvor store Skarer har været samlede i Forventning om det