FRA STUDENTERLIVET
503
dunkes ind i Hovederne paa de mange, kan man ikke nøjes med det, der æstetisk taget vilde behage en mest: én Gang med saa gennemført Klarhed som muligt at kaste Tanken om den ud i Verden, for saa at lade den virke ved sin egen Kraft. Det slidsomme Arbejde maa-tages op atter og atter at stille den frem, at prædike om den paa Tryk og i Tale, at slaa til Lyd for den gennem et Kor af Missionærer. Og under denne travle Virksomhed kan Tankerne og deres Udtryk let sætte sig fast én Gang for alle i bestemte Spor, der maskin-mæssig befares.
Det andet Skær er den Ensidighed, al Agitation kræver, naar den skal bide sig fast. Der skal males med tykke Streger og stærke Farver, naar Masserne skal med ind under Paavirkningen, og Faren bliver let den, at Perspektivet forrykkes og Sandhed bliver til Usandhed ved at overdrives.
Om Arbejdet for den nu allerede löaarige Aftenundervisning gælder det samme. Da den i al den Tid væsentlig har været ledet af de samme Mennesker, kan heller ikke de undgaa at falde ind under Gentagelsens Lov. Og mangen én, der i Forvejen kender Lektien, vil trække paa Smilebaandet, naar dens Apostle igen trækker deres Heste af Stald og bestiger dem med de femten Aar gamle Ord paa Læberne. Det faar dog ikke hjælpe. Tingen maa omtales for at kunne biinges i Orden. Og hvad det kommer an paa er ikke, at Talen virker som et oratorisk Mesterværk; den staar sin Prøve, hvis den praktisk gør en Smule Nytte ved at vække Opmærksomheden. Ingen kan jo af sig selv vide, at man trænger til ham, og der trænges ved Aftenundervisningen hvert Aar til mange, der vil tage Ar-