504
FRA STUDENTERLIVET
bejdet op som Lærere og Lærerinder. Det er i Virkeligheden kun det, disse Linjer skal sige.
Lad mig først et Øjeblik tale med Agitationens Ensidighed. Man kan da lægge de unge — og ældre — Studenter paa Hjerte, hvilken betydningsfuld social Opgave de er med til at løse for hver Aften, de gennem Kundskabsmeddelelsen og Tankevekslingen kommer de lærende Arbejdere i Møde. Samfundets Fælles-forstaaelse fremmes, fornaglede Hjerner dirkes op, og det Indhold, hver af de to Samfundsklasser rummer, fordeles mellem dem. Unge Studenter og gamle Arbejdere, eller gamle Studenter og unge Arbejdere, det er lige saa mange forskellige Konstellationer, i hvilke Lyset kastes fra den ene til den anden. Mangfoldige har erkendt det Udbytte, de har haft af dette Samliv, og med Udtryk af Forundring fortalt om den nye Verden, der derigennem har aabnet sig for dem.
Og saa gøres der jo en Del positiv Nytte. Flyver end de Kundskaber, der meddeles ved Aftenundervisningen, ikke højt, saa er det dog netop dem, Folk af Hensyn til Livets daglige Behov har ønsket sig. Og den, der har lært at tumle lettere med Tallene og Bogstaverne, med Ordenes Lyd og Sætningei'nes Form, eller har lært at holde Orden med sine Regnskaber, har jo ogsaa, om end efter en beskeden Maalestok, faaet bedre Betingelser for at komme frem i Verden eller dog holde sig oven Vande. Arbejdernes Taknemlighed herfor lægger sig ogsaa hvert Aar paa en smuk Maade for Dagen.
Og meget andet kønt og sandt kan der siges om Aftenundervisningens stille Virksomhed.
Men vi vil nødig narre nogen. Lad os derfor ikke fortie, at man ogsaa vil møde Skuffelser. En og anden