FRA STUDENTERLIVET
505
af Lærerne vil, naar Arbejdet er endt, synes, at det strengt taget ikke har fragtet synderligt. Tiden har været alt for kort, Forudsætningerne alt for uensartede. Af de mange, han i Begyndelsen saa sig omgivet at som sine Elever, er det ene Ansigt efter det andet maaske forsvundet, indtil kun en mindre, fast Stok er bleven tilovers. Sygdom, Arbejdsløshed, skiftende Bopæl, Ustadighed kan have tyndet Rækkerne. Og Læreren gransker maaske sine egne Nyrer for at finde Grunden dertil uden at komme paa det rene med den. Saadanne Stød giver Livet. Og dog er Arbejdet ikke spildt. Det er de solideste Kræfter, der bliver tilovers, i Virkeligheden dem, der i alle Tilfælde faar det bedste Udbytte hjem med sig fra Aftenarbejdet.
Enhver kan sige sig selv, at naar der i Løbet af en Vinter gives Undervisning til ca. 100 Hold Elever, hvert paa ca. 20, saa maa meget af det indtræffe, der kan betegnes som Skuffelser. Alligevel er det en Glæde hvert Aar, naar Arbejdet er afsluttet og Deltagerne samles for ved en til Lejligheden passende lille Fest at sige Undervisningen Farvel, at se ud over Forsamlingen med Indtryk af, at det er en Institution, der har faaet Kød og Blod i disse mange glad optagne Mennesker.