530
SLØJDUNDERVISNING
Vedkommende, idet han siger: „I Skolesløjden har vi et Undervisningsfag, hvis Betydning for Pigeskolen er saa iøjnefaldende, at det egentlig maa fremkalde Forundring, at man ikke allerede med begge Hænder har grebet dette Fag netop i Pigeskolen. . . . Sagen er lagt i den Grad til rette for Pigeskolen, at det vil blive forholdsvis let for denne at tage Sløjden op som nyt Undervisningsmiddel, der vil vise sig sundere og gavnligere end saadanne Skolefag som f. Eks. Tegning og Maling.“ Her er øjensynlig et Punkt, hvor en offentlig Mening blandt Forældrene burde lægge et saadant Pres paa Skolerne, at disse i Erkendelse af den centrale pædagogiske Stilling, Sløjden umiskendelig er anlagt til at faa med sit Telegrafnet ud i alle legemlige og sjælelige Funktioner, hurtig, som det er sket for Drengeskolernes Vedkommende, kan optage det nye Fag i deres daglige Virksomhed som ét Middel til at give Pigebørnene kraftigere Holdning, friskere Blod og en sundere Tillid til egne Kræfter.
Staten har givet den hele Bestræbelse sin Anerkendelse ved et voksende Tilskud til „Dansk Sløjdforening“, i Fjor 12000 Kr. Udtalelser fra Udlandet har sat Stempel paa den danske Sløjd som den Bevægelse, der paa Sløjdpædagogikkens Omraade i den seneste Tid har tildraget sig mere almindelig Opmærksomhed end nogen som helst anden. En Svensker gaar i et stockholmsk Blad endogsaa saa vidt, at han siger: „Om ti Aar vil man sande mine Ord, at Europa taler om den danske Sløjd, ikke om den svenske.“ Og fra Verdensudstillingen i Paris i Fjor vendte den danske Sløjd hjem med Guldmedaille. I en Aarsberetning fra de göte-borgske Folkeskoler sammenstilles dens Metode med den schallenfeldske Metode for Haandarbejde, som for Tiden