550
ALKOHOL OG SAMFUND
paa. Den bringer ham ikke til at staa fastere, snarere til at ligge paa sine Gerninger, og ligge der ikke som den Helt, der med Ære er falden i Kampen for en god Sag. Det normale Menneske gaar den Uge, d. v. s. den korteste Vej til Maalet; Spiritussen slaar Krøller og Bugter paa Vejen, fører maaske helt bort fra Maalet.
Spiritus samler ikke, den spreder. Hvor der arbejdes for Samfundsopgaver, og Spiritus er med i Spillet, kan der vanskeligere holdes Retning og Takt i Marchen. Hvad hjælper Arbejdet for Oplysning om den blomstrende Natur, om Livet i vor Midte, naar Hovedet ikke er klart? Spiritus svækker Iagttagelsesevnen, hæmmer Forstaaelsen og spreder det Stof, der skulde samles for at blive overskueligt. Spiritussen staar under Modsigelsernes Tegn. Den stjæler Marven ud af ens Forestillinger, berøver dem deres Fasthed, gør glemt i Dag, hvad der er tænkt i Gaar.
Tag et Samfunds snævreste Kreds, en Familie. Tænk paa det Arbejde, der udfoldes, hvor Mand og Kone bærer Byrderne sammen. Og tænk saa paa, hvorledes Alkoholen melder sin Nærværelse i Hjemmene. Hvor mange Ægteskaber begynder ikke lovende, men er, med Spiritus som tredje Mand i Forholdet, efter nogle Aars Forløb ødelagt, den gensidige Følelse ude, Ægtefællerne hver paa sine Veje. Selv om de i gunstigste Tilfælde til Tider kan tilgive hinanden -Trygheden og Tilliden er dog borte, Kærnen i Forholdet ormædt.
Og nu de dybe Spor, det sætter i Børnene at være Vidne til utøjlede Lidenskaber hos deres Forældre, at maatte føle Agtelsen for dem blive ringere og ringere?