ALKOHOL OG SAMFUND
549
Naar Gaver veksles og Sangen toner, saa er det, som om Menneskemyldret smelter sammen til et stort sammenhørende Menneskehele, hvor man ikke længer er fremmed for hinanden, men møder hinanden i det oprindelig menneskelige, Barnetanker og Barneglæde.
Saadan fejrede Frøbel Julen. Hvad han rørte ved, blev til Sindbilleder. I dem levede og aandede han. Af dem skød ogsaa hans praktiske Tanker frem: Børnehaven, som han har skabt, blev en Have, hvor den kyndige og omhyggelige Gartner skaffer sine Planter, Børnene, Lys og Luft og Næring for deres barnlige Virksomhedsdrift.
VII
Älkohol og Samfund.
(Agitatoren 1. Januar 1901.)
Man taler om Fremskridt, man synger derom, man arbejder derfor: Stilstand er Død, Fremskridt er Liv. Hvad er Alkoholens Forhold til Fremskridtet?
Et Samfund, der vil Fremskridt, maa søge i stigende Maal at blive Herre over sig selv paa alle sine Enemærker. Hjælper Alkoholen hertil? Holder den sammen paa det enkelte Menneske og paa de mange? Bliver den, der drikker, ved at være sig selv? Er det Venskab, der omslynger de mange, der er samlede om Bollen, det samme ved Slutningen af Gildet som ved Begyndelsen?
Mon et Menneskes Samling paa sig selv styrkes gennem Nydelse af Spiritus? Tvært imod. Spiritussen bidrager ikke til at gøre ham til en Mand: Den styrker ikke hans Vilje, saa han bliver mere at stole