554
ARBEJDERNE OG AFHOLDSSAGEN
De lyttende Øren, den alvorlige Forhandling, vi alle Vegne har mødt, er et Tidens Tegn. Der har sikkert været Tider, hvor den, der optraadte mod en saa gammel og indgroet Skik som denne daglige Drikkevane, vilde have set spottende eller forbitrede Ansigter om sig. Saadan har det nu ikke været. Ledende Mænd har i saa godt som alle Foreningerne sluttet sig til Tanken om Kampen mod Drikkeriet, Alvorsord har lydt om den Forsyndelse, det vilde være mod Arbejderne, hvis man tav, hvor man mente at kunne paapege et Omraade, paa hvilket deres egen Velfærd gjorde det ønskeligt, at mangen en iblandt dem tog Skeen i en anden Haand.
Og det har vist sig, ad hvilken Vej man i denne Sag bedst faar Arbejderne i Tale. Det er ikke gennem de almindelige moralske Formaninger og Fordømmelser, det er ikke gennem en Henvisning til den økonomiske Fordel, Afholdet fra Spiritusnydelse fører med sig, men det er gennem Oplysning om Spiritussens skadelige Virkninger paa den legemlige Organisme, Forsamlingerne er bievne lydhøre. Arbejdernes naturlige Ærefrygt for Kundskab, for Resultaterne af Videnskabens Arbejde, har ogsaa her lagt sig for Dagen.
Jeg tror, at skal Afholdsbevægelsen sejre i den store Befolkning, saa er det her ikke Præsterne og ikke Statsøkonomerne, men Lægerne, der maa tage Ordet. De store Opfindelsers Indflydelse paa Arbejdets Form har givet Arbejderne Tillid til Naturvidenskabens gennem Erfaring og Iagttagelse indvundne Resultater; hvor den taler om fastslaaede Sandheder, bøjer Arbejderne sig og slutter Trop. Men endnu er her til Lands Lægerne kun for en ringe Del med i Afholdsbevægelsen. Det er væsentlig Lægmænd, som hidtil har været dens Ordførere.