ARBEJDERNE OG AFHOLDSSAGEN
555
Gid Lægerne snart- vilde se, at saa sandt som Kampen mod Spiritusnydelsen er en Samfundssag af vidtrækkende Betydning, et Led i det store Arbejde for at skaffe Menneskeheden i størst muligt Omfang betryggende Livsvilkaar, saa sandt kan Lægerne heller ikke holde sig udenfor Rækkerne, naar der for Alvor i Sagens Navn kaldes paa dem, fordi man trænger til dem.
Det lille Skrift, som her forelægges den københavnske Arbejderverden, er et Lægmandsskrift, udsprunget af en Overbevisning, som jeg atter og atter, naar Hr. Meyer talte til Fagforeningernes Medlemmer, har set fødes ud af en uegennyttig Følelse for Arbejdernes Vel og hørt hævde i veltalende Ord. Det er en Stemme, der lyder ud fra Arbejdernes egen Kreds, fra en Mand, hvis Tale de ellers er vante til at tillægge nogen Vægt. Gid hans Ord da ogsaa her maatte trænge ind og i dem, der tilegnede sig dem, blive til Handling. Jeg har i Fagforeninger set Mand efter Mand under Forhandlingerne rejse sig op og med den Korthed og Troværdighed, Alvoren giver, udtale, at Sagen, som han nu havde set den fremstillet, var ham ny, men havde grebet ham, saa han følte, han ikke uden videre kunde afvise den, men maatte underkaste den en alvorlig Overvejelse og saa tage sin Beslutning. Gid de Sandheder, dette Skrift rummer, maatte blive til lige saa mange Beslutninger rundt om i Arbejderverdenen. Hverken den, der tog saadanne Beslutninger, eller de, der ved naturlige Baand var knyttede til ham, vilde saa sandt komme til at fortryde det.
Lad mig ende med nogle Linjer af et Brev, en Arbejder for nogle Maaneder siden sendte mig. Jeg haaber ikke, han har noget imod, at jeg offentliggør personlige Erfaringer, som han kun kan ønske delt af saa