556
VINBJERGENE
mange som muligt. „Førstkommende Februar eller Marts“, skriver han, „bliver det 3 Aar siden, jeg hørte Dem tale ved et Afholdsmøde i Rømersgade, i hvilket foruden Dem A. C. Meyer og flere deltog. Jeg var tilstede med en Bekendt, en Snedker, og da vi havde hørt et Par af Foredragene til Ende, besluttede vi at forsøge os som Afholdsmænd. Samme Aften satte vi vor Beslutning i System, idet vi i Stedet for at drikke Snaps til vor Aftensmad drak en Kop Te. Siden er mit Bekendtskab med den nævnte Snedker ophørt, da han arbejder andensteds; men jeg har erfaret, han trolig holder det Løfte, vi have givet hinanden om ikke at nyde Spiritus. — Jeg holder fast ved Løftet, fordi jeg har lutter Fordel deraf. Min Ugeløn slaar til (hvad den aldrig gjorde før), Værtshuset har jeg ombyttet med Vælgerforening, Foredrag og Teater, Forholdet til min Hustru er blevet inderligere, og endelig har jeg i Stedet for tidligere at have en Bog med Værtshusholderen afskaffet denne, men i Stedet anskaffet en Bikubebog. Mine Arbejdskolleger undres over, at min Ugeløn ogsaa slaar til til gode Klæder, Bøger og gode Adspredelser. Ja, jeg undres selv over, at jeg forhen har været saa ødsel paa Tid og Penge, og takker hjærteligt det gode Tilfælde, som førte mig hen paa det ovenomtalte Møde.“
X Vinbjærgene.
1.
(Socialdemokraten 13. Juni 1891.)
Hr. Redaktør!
Jeg maa nedlægge Indsigelse imod, at Indsenderen Jamis i Dag i „Social-Demokraten“ tillægger mig, endog