VINBJÆRGENE
557
mellem Anførselstegn, Udtalelser, som jeg aldrig har brugt. Jeg husker godt det Møde i Rømersgade, som han tænker paa. En tilstedeværende spurgte mig, hvad det skulde blive til med Vinbjærgene og de vin-frembringende Lande, hvis Afholdsbevægelsen sejrede. Jeg svarede derpaa, at selv om det virkelig skulde ske, at Folk holdt op at drikke Vin, saa vilde det i ethvert Tilfælde ikke ske paa én Gang, men gennem en gradvis Overgang, og jeg henviste til den Resoluthed, hvormed Bønderne her til Lands i vore Dage havde omlagt deres Agerbrug, da de opdagede, at det ikke længer kunde betale sig for Danmark at være et kornudførende Land; gennem Kvægopdrætningen og Mejerivirksomheden havde de naaet til at skaffe et voksende Udbytte af Jorden. Paa lignende Maade antog jeg det vilde gaa, hvis man i Vinlandene opdagede, at Vindyrkningen ikke længer betalte sig; man vilde slaa ind paa en anden Benyttelse af Jorden og derigennem sandsynligvis kunne finde rigelig Erstatning for, hvad man havde mistet ved at maatte opgive Vinavlen.
Jeg tror ikke, Janus har Ret til at bebrejde enten Hr. A. C. Meyer eller mig, at vi i denne Sag er gaaet frem med Fanatisme; vi har blot ikke villet lukke Øjnene for den Virkelighed, vi lever i, og ofre Hensynet til de nulevende Mennesker og det smaa, der kan gøres for dem, for Hensynet til de ufødte Slægter og de store Løsninger, gennem hvilke Lykken maaske engang kan blive dem til Del. Vi har endogsaa troet — og jeg antager, tror fremdeles ■—, at Afholdsbevægelsen vil gøre sit til at samle Kræfterne om Arbejdet for Fremskridtet og for Hidførelsen af den lykkeligere Samfundsordning, hvorefter Samfundets ulykkelige sukker.
* * :j: