558
VINBJÆRGENE
2.
(Socialdemokraten 17. Juni 1891.)
Hr. Redaktør!
Jeg beder om Plads i „Social-Demokraten“ for et Par Bemærkninger i Anledning af Indsenderen Janus' vedblivende Anklage for Fanatisme.
Hvis han tog den hele Sag noget mindre let end han gør, hvis han grundig undersøgte, først hvilke Virkninger for Samfundet og for den enkelte den regelmæssige Nydelse af Spiritus faktisk Dag for Dag afføder, dernæst hvilke Virkninger Afkaldet paa denne Nydelse vilde medføre, saa tror jeg ikke, han længer vilde tale om Fanatisme hos en Mand, fordi han slog et Slag for Afholdsbevægelsen.
Jeg vil opfordre ham til at sætte sig ind i hvad Lægernes — alle Lægers — Undersøgelser har draget frem for Dagens Lys med Hensyn til det Indgreb, Spiritussen gør i de legemlige Funktioner, og her er vel at mærke Tale om den regelmæssige daglige Nydelse af Spiritus, selv om den holder sig til det, vi alle er vante til at kalde maadeholden Nydelse. Naar han da faar at vide, at Fordøjelsesredskaberne slappes ved den stadige Pirring, at Hjærtet svækkes ved den overdrevne Bevægelse, det sættes i, at Organismen som Helhed faar Alderdommens Affældighedstegn før Tiden; naar han ser dette godtgjort ad de Veje, Videnskaben har slaaet fast som Veje til Sandheden, saa at han som Lægmand ikke har Lov til at stille sin personlige Formening op imod dens Resultater, saa tror jeg, at han selv maaske vil faa en uhyggelig Fornemmelse af, at vistnok ikke alt er i Orden, hvad vore Vaner og Skikke overfor Spiritusnydelsen angaar. Og jeg er tilbøjelig til