OVERGANGSTID
45
peger paa hvert Bogstav og hvert Tal og viser, hvordan Regnskabet stemmer. Opdragelsen er endt, naar Bogen er lært udenad. Men den unge har maaske i Mellemtiden opdaget, at Værdipapirerne ikke længer har Kurs.
* * *
11. Opdragelsen gaar altid ud fra givne Forhold, som den lægger til Grund for sin Virksomhed. „Vi er nu komne saa vidt, nu maa I gaa videre.“ Det givne anerkendes, men ikke som det sidste og endelige. Enhver Tid er en Overgangstid, fordi Udviklingen aldrig staar stille. I enhver Tid støder to Slægtled sammen. Opdragelsen er Mellemleddet og Overgangen mellem dem. Idet den anerkender de givne Forholds Begrænsning, anerkender den ogsaa den nye Slægts Ret til at tage fat i Kraft af sin Ejendommelighed. Den ser med glade, forundrede Øjne paa alt hvad der i frisk Oprindelighed gror op af de unge. Den smelter det gamle ind i de unge, for at det igen skal blive det nye, og for-staar, at Livet aldrig gentager sig, i alt Fald ikke uden at stagnere. Den vil derfor se sit eget ført videre, lægger hos den unge Vægten paa det, der adskiller ham fra de gamle, selv om det endnu er nok saa taaget: Alt fødes i Taage, for at kæmpe sig frem til Klarhed. Men den kræver til Gengæld Anerkendelse af sit. Opdragelsen er endt, naar det er forstaaet, at den ene Slægt maa bygge paa den anden Slægts Skuldre, at Udviklingen ikke kender til Spring, og de unge saa tager fat med sig selv dér, hvor de gamle slap.