46
FORHOLD TIL LIVET
12. Opdragelsen er den Kunst at kunne stille den unge i det rette Forhold til Livet, som det møder ham. Naar han i hvert Øjeblik staar over for noget, der efter hans Udvikling kan paavirke ham, saa suger han Næring af Livsindtrykkene, vokser igennem dem, efterhaanden som de forarbejdes inden i ham. Opdragelsen maa derfor stille ham personlig overfor Livet, fjerne hvert hindrende Mellemled, hver forudfattet Opfattelse, der vilde gøre hans Dom til en Fordom. I hvert Menneske begynder en ny Udvikling. Hold derfor Vejen for den ryddelig, lad enhver finde Sandheden paa sin Maade, gennem sine Erfaringer, sine Vurderinger. Det vil sige, lad Tingene selv og Livsforholdene paa rousseausk Vis være Opdrageren. Lad den bevidste Opdrager forsvinde i dem, kun være tilstede i den Plan-mæssighed, hvormed han lader Tingene træde Barnet i Møde. Lær Barnet gennem det selvstændige Forhold til dem at stille sig selvstændige Opgaver og føle et selvstændigt Ansvar. Ogsaa paa første Haand at for-staa, hvor Grænsen fbr Opgaverne er. Opdragelsen er endt, naar Evnen til at opfatte med egne Øjne er gaaet over i Blodet og Opgaverne har samlet sig om et ledende Midtpunkt.
*
Wolffgang Ratke fødtes i Wilster i Holsten 18. Oktbr. 1571. Han gik i Skole i Hamburg, studerede Filosofi og Talmud i Rostock og følte sig særlig kaldet til Pædagog. En lettere Metode for Tilegnelsen af Sprog og Videnskab havde han tidlig for Øje. I England dyrkede han Hebraisk. I Holland Matematik og tog desuden Undervisning i Arabisk hos en Araber. Moritz af Oranien lovede ham Understøttelse, hvis han vilde ind-