WOLFFGANG RATKE
47
skrænke sin Undervisningsmetode til Latin. Men han vil ikke binde sig. Derpaa opholder han sig i Strassburg og Basel og henvender sig 7. Maj 1612 til Rigsforsamlingen i Frankfurt med en Memorial om sin Metode. Den vinder flere Fyrsters Opmærksomhed. Pfalz-grev Wolffgang Wilhelm af Neuburg giver ham 900 Gylden. Landgrev Ludvig af Hessen Darmstadt indhenter Erklæring om hans Metode hos Professorerne Helwig og Jung i Giessen. Erklæringen falder ud til Fordel for Ratke. Enkehertuginde Dorothea Marie af Sachsen-Weimar faar en lignende fra Universitetet i Jena 1613, underskreven af Professorerne Grawer, Brendel, Walther og Wolff. Samme Aar kaldtes Ratke til Weimar. Enkehertuginden og hendes Søster Sofie faar Undervisning i Latin af ham og testamenterer ham 2000 Gylden. Hendes Søn Joh. Ernst og hans Morbroder Ludvig af Anhalt Köthen tager sig af ham. Han anlægger to Skoler (231 Drenge, 202 Piger) i Köthen og faar oprettet et Trykkeri. Men han har mange Fjender i Köthen, styrtes af Kalvinisterne, fængsles 9. Okt. 1619 og løslades først Aaret efter. Grevinde Anna Sofie af Rudolph-stadt anbefaler ham til Axel Oxenstjerna, der først interesserer sig for ham, senere opgiver ham. 1635 dør han.
I Memorialen til Rigsforsamlingen i Frankfurt tilbyder han at vise: „1) Hvorledes det Ebraiske, Græske, Latinske og flere andre Sprog i meget kort Tid lettelig ere at lære som at udbrede saavel hos gamle som hos unge. 2) Hvorledes ikke alene i Højtysk, men ogsa,a i alle andre Sprog en Skole er at oprette, hvori alle Kunster og Fakulteter udførligere kunne læres at kende og propageres. 3) Hvorledes i det hele Rige et en-drægtigt Sprog, en endrægtig Regering og endelig ogsaa