48
WOLFFGANG RATKE
en endrægtig Religion er bekvemt at indføre og fredelig at opretholde. For saadant bedre at bevise kan han ogsaa skriftlig vise et Specimen i Ebraiske, Kaldæiske Skrifter, Arabisk, Græsk, Latinsk og Højtysk Sprog, hvoraf grundig kan dømmes om det hele Værk“. Først Modersmaalet, saa Ebraisk og Græsk, saa Latin, det var hans Plan for Sprogundervisningen. Ved alle Fakulteter skulde Modersmaalet være Undervisningssprog.
Fælles for Periodens Undervisningsreformatorer er: 1) Polemik mod de filologiske Grammaticis Undervisning, 2) Løfte om Metode og 3) Lærebøger lige brugelige for alle, 4) Bortseen fra Elevernes Forskellighed — Metoden formaar alt, 5) Polemik mod den sædvanlige Undervisnings Hukommelsesvæsen, 6) Øvelse af Forstanden i Modsætning dertil, 7) ingen Tradition — selv frembringe alt, 8) Straffe overflødige, 9) Hensyn til den enkelte med den almenmenneskelige Karakter for øje, 10) Modersmaalet, 11) Realier, 12) Legemsøvelser, 13) Realskoler, Forbedring af Almueskolen, 14) Modarbejdelse af Fantasien, 15) Anskuelighed, 16) alt med klar Bevidsthed, 17) Virkelighedshensyn.
Ratkes Skoler i Köthen bestod af 6 Klasser: 1.—3. Mpdersmaal, 4.-5. Latin, 6. Græsk. 1. Bogstavering, 2. Læsning og Skrivning i Forening, 3. Sproglære i Moders-maalet, 4.-5. Terents, latinsk Grammatik. Desuden Regning, Sang, Religion.
Bogstavet som Grammatikkens simpleste Element skal først læres, Form og Navn samtidig; Sammenligning foretages: O med en Kreds, C med en Halvkreds, X med et Kors osv. Eleverne skal straks eftergøre Bogstaverne. Saa gaas der til Stavelser, paa én Gang skrevne og udtalte. Saa parvus llbeUus rudimentorum for de yngste, en Autor, Terents, for de ældre. Den