WOLFFGANG RATKE
49
latinske Grammatik maa ikke læres før Autoren, men efter og i ham; Hovedreglerne øves mest. Efter For-staaelsen af Forfatteren foretages Øvelser i Stil gennem Efterligning, først mundtlig, saa skriftlig. Saa Latintalen. Ingen Hjemmelæsning.
„Alt efter Naturens Orden eller Løb. Ti Naturen bruger en særlig, den bekvem Orden, hvori Menneskets Forstand fatter noget. Det maa iagttages ogsaa i Undervisningskunsten, ti al mod Naturen stridende og voldsom eller tvungen Undervisning er skadelig og svækker Naturen." „Ikke mere end ét ad Gangen.“ „Det samme ofte gentaget.“ „Alt først i Modersmaalet.“ „Alt uden Tvang.“ „Intet maa læres udenad.“ Aldrig to Læsetimer efter hinanden. ..Ensartethed i alle Ting.“ „Først Tingen, saa Reglen om Tingen.“ „Alt gennem Erfaring og stykkevis Undersøgelse.“ Metoden meddeler R. kun under edeligt Tavshedsløfte.
Skyggesider ved Ratkes Virksomhed er hans overvættes Tro til Metoden og dens Lærebøger, hans forhastede Løfter om glimrende Resultater, Usikkerheden i hans Gennemførelse af Teorierne, bans ensidige Hensyn til det objektive i Modsætning til det psykologiske, hans Forsømmelse af Realierne, hans snævert lutherske Standpunkt og hans Hemmelighedskræmmeri med Metoden. Men sin Tid og sin Kraft ofrede han villig paa sin Opgave. * * *
Rousseau. Litteraturen er den formede og tilhuggede Skikkelse, hvori en Tidsalders Sæder og Tanker træder frem. Ingen Forfatter kan forklares uden Kundskab om den Tidsalder, der paa den ene Maade eller paa den anden præger sig i ham: ligefremt, naar han er dens Herold eller Tolk, omvendt, naar han fører Krig
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 4