560
ØLSKAT
XI ølskat. (Berlingske Tidende 30. Novb. 1889.')
Hr. Redaktør! En Indsender i „Berlingske Tidende“ stiller i Aftennummeret af 26de ds. det Spørgsmaal til mig, hvorledes jeg kan paastaa, at jeg paa et i hans Artikkel omtalt Møde, der behandlede Lovforslagene om Beskatning af spirituøse Drikke, har „talt fra et rent Afholdsstandpunkt“. Jeg beder om Plads i Deres Blad for med et Par Ord at svare Spørgeren.
Der er mange Synspunkter, fra hvilke en ny Beskatning maa ses, inden den slaas fast. Der er finansielle, politiske, sociale, faglige og adskillige andre Interesser at tage Hensyn til. Disse maa før Sagens Afgørelse drøftes hver i sin Kreds, og det forekommer mig ganske naturligt, at man paa et Afholdsmøde drager den Side af Sagen frem, hvori for Afholdssagens Vedkommende Tampen brænder, og indtil videre lader de andre Sider ligge. Derfor fremdrog jeg som Mødets Indleder kun det ene Spørgsmaal: Hvad Indflydelse vilde de nævnte Lovforslag rimeligvis faa paa Forbruget af Spiritus i Danmark, vilde de formindske eller forøge dette? Det er paa den Maade, jeg har talt fra et rent o: udelukkende fra et Afholdsstandpunkt.
Jeg udtalte da min Tvivl om, at Afholdsbevægelsen kunde være tjent med, at disse Lovforslag blev til Lov. Min Tankegang var denne: Befolkningen i Danmark har i den sidste halve Snes Aar været i Færd med at svinge fra Nydelsen af Brændevin over til Nydelsen af bajersk 01. Dette anslaas til at have trængt Brændevinen tilbage med 2—3 Millioner Potter aarlig, men ikke desto mindre forhøjet det samlede Forbrug