UNDERVISNING I PÆDAGOGIK
563
XIV
Undervisning i Pædagogik.
(Efterretninger om Beyer, Bohr og Femmers Undervisnings-ningsanstalter for Damer. 1871.)
For Undervisningen i Pædagogik i det sidst forløbne Aar har følgende Betragtninger ligget til Grund:
Det følger af sig selv, at Undervisningen i Pædagogik for Almueskolelærerinder ikke kan eller skal have noget strengt videnskabeligt Præg, ikke kan gaa ud paa at give dem noget færdigt System og den deraf udspringende Kritik over Pædagogikkens historiske Personer og Begivenheder. Den maa væsentlig have til Formaal at vække Følelsen af, at personlig Overvejelse er nødvendig ligeoverfor en Gerning, der praktisk skal udføres paa rette Maade, fordi den Virksomhed, der ikke har gjort sig Rede for sit Maal og sine Midler, let bliver famlende og forfejlet. Og for at vække denne Grundstemning og fremelske den Selvtænkning, den gør Krav paa, maa Undervisningen fremdrage de Hoved-spørgsmaal, hvorpaa det kommer an, og de Hovedsyns-maader, der har gjort sig gældende eller kan gøres gældende.
Det bliver her som ved al Undervisning nødvendigt, at ikke Læreren, men Eleverne bliver de egentlig virksomme. Lærerens Rolle bliver da den, dels at sætte Tankebevægelsen i Gang, dels at styre Farten, saa at Tankerne ikke spredes i Uorden. Samtalen bliver saaledes den naturlige Form for Undervisningen og afbrydes i det hele kun, hvor rent historiske Kendsgerninger kræver samlet Meddelelse fra Lærerens Side.
Samtalen indledes derved, at Læreren opstiller Emnet, der skal forhandles, og lader en af Eleverne sige 36*