TIDSBILLEDER
585
ædlende paa dem, og som Børnenes Mødre selv ved deres Nærværelse er i Stand til at kontrollere Søndag efter Søndag.
*
2.
En Landsbylærer.
5. Juni 1882.
Hr. Lærer N. N.!
Til den unge Mand, om hvem De skriver mig til, vilde jeg sige, at han først og fremmest maa søge at komme til ret Klarhed over sit Standpunkt. Det kunde jo tænkes, at hans Tvivl kun var et Overgangstrin i hans Udvikling, en Anfægtelse, som han senere besejrede, og hvorfra han vendte tilbage til det, han i Tvivlen havde forladt. Men det kunde jo ogsaa være, at Tvivlen var Begyndelsen til en ny positiv Livsanskuelse, der søgte og fandt Forklaringen af Livet ud fra andre Synspunkter end dem, hvorpaa den aabenbarede Religion hviler. Det forekommer mig, at det maa staa fast for ham, hvorhen hans Udvikling stiler, inden han kan tage nogen Beslutning udadtil.
Men skulde han komme til det blivende Resultat, at han ikke kan linde Hvile i den aabenbarede Religion, saa forekommer det mig, at et saadant Synspunkt ikke ret vel kan forenes med et Embede, der bestemt kræver Aabenbaringstro af sin Indehaver. Beholder man under saadanne Forhold sit Embede, det vil her sige som Religionslærer, vilde Følgen efterhaanden blive, enten at man, hvis man holder sig aandelig frisk, mere og mere føler Spændingen og Modsætningen mellem det, der kræves af én, og det, man kan yde, indtil denne