ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…ind : Af Dagen Og Vejen

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

Forfatter: H. Trier

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 686

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 706 Forrige Næste
BAGGESEN 589 Baggesen i den oehlenschlägerske Kreds. Medens Oehlenschläger var udenlands paa sin første store Rejse, kom Baggesen hjem til København i Besøg og opholdt sig der fra 14. Aug. 1806 til 26. Maj 1807. Hvorledes tog han sig ud i den oehlenschlägerske Kreds? Kristiane Heger, Oehlenschlägers Kæreste, skriver til denne: „Jeg har været to Aftener i Selskab med Baggesen til [o: hos] Rahbeks og hørt ham synge Skær-slibervisen. Den ene Aften fulgte han mig hjem og gjorde mig forlegen ved at sige, at Stykket „Korsør“ i Langelandsrejsen var gaaet ham nær. Din Søster, fortalte han mig, var dig en meget værdig Søster, fuld af Aand og Vittighed, men aldeles uvidende. Han er kommen meget til ørsteds, og Sofie har været i Korsør med ham ... Vi have fundet en dejlig Straf ude paa Bakkehuset for al Slags Affektation, det .er: at putte Folk i Mjøsen, der, som du vel véd (efter en gammel Geografi), er et svigefuldt og ulyksaligt Hav. Derfor skulle affekterte Dyr, siger Karen Margrete, ud paa Dybet i smaa Baade og ud paa mer eller mindre farlige Steder. Naar de ere uforbederlige, kastes de ud i Mjøsen simple-nient; men der gives ogsaa saadant Mjøseri, hvorfor blot Brugen af Vandet kan hjælpe. Denne Sygdom findes nu vel hos de fleste Mennesker, men med Forskel. Den, der kun har en ubetydelig Rem af Huden, kan let blive anstukken af Baggesen, der er et værdigt Lem til Mjøsen." Hendes Søster, Kamma Rahbek, skriver fra Bakkehuset 16. Sept. 1806 til Oehlenschläger: „Han roste Dem ellers meget, da vi talede sammen, endskønt jeg ...