BLICHER
599
I.
DIGTEREN.
Hoveclmængden af Versene udgør en Række Digte om danske Træer: Hyld, Lind, Hyben, Pil, Vidje, Gran, Enebær, Røn, Rankevækster, Lyng, Eg, Hessel, Ask, Abild, Torn, Poppel og Esp. Fort, synes undervejs at være bleven træt. Midt inde mellem Digtene staar der etsteds:
„Rigtnok er der flere Træ’r tilbage;
Men ifald de her ej vil behage, Kan Enanden tage fat God rolig Nat.“
Imidlertid har han dog forøget Rækken med flere (Silje, Bøg, Birk, El, Morbærtræ, Myrte og Gyvel), forinden han optog den i „Min Vinterbestilling 1842—43“ (6. og 7. Bind af „Samlede Noveller“, Randers 1844).
De giver tilsammen et Stykke blichersk Livsfilosofi: „Naar Mennesket voxer og Verden prøver, — med Suk sig og Graad i Taalmodighed øver, — Tidt kaster det længselsfuldt Blik tilbage — Paa Vuggetidens de rolige [rettet til: venlige] Dage — Seer fremad, og spørger [1844: sukker] vemodigen: „Naar — Skal jeg i den Vugge, som aldrig [r. t.: ikke] gaaer?““ (Pil.) „Et stakket Liv, men dette skjønt og glad — O! det er ikke til at kimse ad [r. t.: skjønt og læt — Af saadan eet man vorder aldrig [r. t.: bliver ikke] træt; 1844: Et stakket Liv, men dette skjønt, jeg foretrækker — For et, som langt, men hæsligt sig udstrækker].“ (Lind.) „Stort og Smaat, som alting, endes — i den store Moders Grav“ (Enebær): Du hvide Rose „selv i Dit blide Smiil — mig minder om Amors og Dødens Piil“ (Hy-