BLICHER
615
Jeg kom maaskee endnu til Kræfter
Som jeg alvorligt længes efter.1 At jeg maae kravle som en Tus, Derfor man skylder Spiritus.
Aah den formindskes netop Dag for Dag
Og den, vi har, er grumme slap og svag.
Besindig [R. A.: En Smule] public spirit nok jeg nyder, Og mellemstunder Andre deraf byder Men Maadeholdenhedsforeningen
Arbejder stadigt [r. t: troligt] paa Forsteningen Af det hidtil ikkun vegetabile.
Man byder og [r. t.: raader til], jeg maae mig ej forile Alt hvad jeg gjør, det skal nu være Hastv[ærk]
Som, efter gammelt Mundhæld, bliver [r. t.: hedder] Lastfværk]
Naa! hvis det snart lidt [r. t.: snarlig] be[dre] med mig blifver]
Lidt meer fornøjeligt jeg [til] Dig skrifver]“
En Festsang, trykt i Randers Amtsavis 1844 Nr. 72, med Overskrift: Ny Folkesang (Bestemt for Himmelbjergfesten 1844), lyder i Udk. saaledes:
„Ny Hbsang til 19 [Juli]
Skoven er grøn, Marken er skjøn
Med Blomster og Frugter:
Sig strækker og bugter
Den glimrende Søe om hver [R. A.: sin] smilende Øe.
Den tydske Doctor er end gru[mmere]
Han raaber paa — o Vok [og Vee] At mine Been skal sættes [af] Skeer det, man kaster mig m[in Grav].